ECO-PRINT FAMILIEKURSUS
- tryk med naturen (4 pladser tilbage)
Kursusholder: Tekstilformidler og billedskolelærer Lone Jensen
Kurset finder sted en weekend og henvender sig på tværs af generationer til forælder/barn, bedsteforælder/barn, oldeforælder/barn. Alle kan deltage fra fem år og op, børn ifølge med voksen. Der er plads til 12 personer på kurset.
Der vil i løbet af kurset være indlagt en pause til at spise medbragt mad og drikke.
1. kursusgang: Lørdag den 22.08.2020 kl. 10-14
2. kursusgang: Søndag den 23.08.2020 kl. 10-14
Sted: Vejen Billedskole, Vejen Kunstmuseum. Undervisningen foregår på Nørregade 21, 1. sal., 6600 Vejen. Indgang fra Nørretorv.
Pris: 450,- pr. voksen og 250,- pr. barn for begge dage.
Alle materialer er inkluderet i prisen.
At eco-printe kan give de flotteste aftryk af naturens blade og blomster, helt ned i detaljer. Det kan give skarpe og tydelige aftryk og de flotteste farver fra naturen.
Når jeg eco-printer, ved jeg aldrig, hvordan resultatet bliver. Det er så spændende at åbne stakken af papir for at se, hvordan det ser ud, om trykkene er blevet gode og hvor tydelige de er.
Den første dag skal vi eco-printe, hvor vi koger papiret under pres. Mens det koger, vil vi prøve at trykke med naturen og opdage, hvordan det bliver at trykke med blade, kogler, bark, grene og kviste.
Om søndagen, når papiret fra eco-printet er tørt, kan du understrege eller tegne det, du mener, der mangler. F.eks. bruge et blad som kjole og tegne resten af pigen – eller resten af det dyr, du kan se i trykket. Måske kan du se, at det bliver helt færdigt, hvis det får lidt tryk ovenpå med en kogle eller et blad.
De færdige kunstværker kan komme i ramme til væggen eller laves til kort.
Medbring hvis muligt: Blade i forskellige størrelser og farver. Jeg har blade med til alle, men hvis du lige kommer forbi nogle blade, der fanger din interesse – så tag dem med.
Venlig hilsen Lone Jensen